Gå til keramik
At arbejde med keramik appellerer til din kreative sans. Du skaber dine egne værker i ler, og der er rig mulighed for at lade fantasien arbejde sammen med kroppen, når du former dine mesterværker. Den kreative sans er særlig interessant, når vi taler om at modvirke stress. Ser vi stress-følelser som et resultat af negative tankespiraler, så kan vi med fordel vælge aktiviteter, som ikke er forenelige med sådanne tanker. Og det er netop kreative tanker og handlinger gode eksempler på. Du kan ikke skabe et kreativt værk i ler, hvis du samtidig har hovedet fyldt med automatiske negative tankemønstre. Du vil opdage det ved, at dit mesterværk smuldrer sammen mellem hænderne på dig, når du bliver fanget af tankerne.
Keramik er altså super godt at arbejde med som middel mod stress, da et stykke koncentreret keramikarbejde udelukker negative tankeruminering, så længe du holder koncentrationen!
Husk er det er fuldstændig ligegyldigt, om dit værk bliver flot eller grimt i forhold til andres værker. Det afgørende er, at du gør dit bedste, og giver dig selv lov til at udfolde din kreative sans mest muligt.