STOP tankemylder!

2024-11-03

Kører tankerne rundt i hovedet på dig? Spekulerer du meget, og er det ved at tage magten fra dig?
Så indfør STOP-teknikken som er redskab til at få et pusterum og en anden tilgang til tankerne.

I de fleste af mine tekniker, bruger jeg venlighed og imødekommenhed overfor stress- og depressive tanker. Det er effektivt, fordi denne tilgang tager energien ud af tankerne, hvorved det ikke kan påvirke dig med så stor kraft.
Denne teknik er en lille undtagelse. Her møder du nemlig tankemylderet med en håndfast attitude - faktisk bliver tankestrømmene sat på plads! 

Hør denne meditation, hvor jeg fortæller om STOP-teknikken, og hvordan jeg selv bruger den som værn mod tankemylder, stress og depression. Meditationen varer ca. 15 minutter.